Støj

Retningslinier mht. støj

Fra tid til anden skal vi minde hinanden om at vise hensyn til vores naboer.

Det er særligt vigtigt, når sommeren nærmer sig, og udendørslivet i haverne for alvor går igang.

Retningsgivende tidsrum for brug af plæneklippere, motorsave m.m.:

  • Weekend og helligdage kl. 10 – 16
  • Hverdage kl. 8 – 17

Støjende haveredskaber bør anvendes med omtanke således at
naboerne generes mindst muligt.

Hvor rart er det for naboen, at få frokosten i det grønne forstyrret
af larm ? – Hold selv en pause.

Fester

Ved større udendørs arrangementer i haven er det altid en god ide at informere naboerne i god tid. Husk at musik udenfor eller i festtelt kan være meget generende for omgivelserne.

Hvis arrangementet trækker ud til sent om natten – efter midnat – bør det fortsætte indendøre.

Det bedste er altid at tale åbent med hinanden, og i den sammenhæng acceptere, at når en nabo giver udtryk for at være generet af støj, skal det tages alvorligt.

Det kunne være dig selv næste gang.