Historie

FØR UDSTYKNINGEN AF SORGENFRIGÅRD

I 1767 blev Lyngbyjordene, der havde udgjort et rytterdistrikt under Kronen, bøndernes ejendom. I 1778 skete udskiftningen af jordene i Lyngby – således at jorden deltes i tre såkaldte marker. Før dette tidspunkt var jordene udlagt i smalle strimler, således at den enkelte gård havde jord placeret mange forskellige steder.

De jorder der lå nord for Bondebyen langs Mølleåen udgjorde den såkaldte ”Borremark”. David Jørgensens enke på Sorgenfrigård – der var den sidste gård i landsbygaden mod nord – blev ejer af største delen af Borremarken. Gården blev på i alt 86 tønder land.

Der er udarbejdet et kort der viser jordenes fordeling i 1778. Her ser man den oprindelige Fuglevadsvej – en grusvej der går langs mosen ved Mølleåen fra Sorgenfrigård til Fuglevad Mølle – altså noget vestlige end i dag. Andre veje var der ikke i området.

Lyngby sogn var et tyndt befolket område den gang – ved folketællingen i 1840 var der kun 3.000 indbyggere – og i 1900, hvor vort kvarter skabtes ved salg af en del af Sorgenfrigårds jorder, var der 7000 indbyggere i Lyngby sogn.

Om salget af Sorgenfrigårds jorder og den efterfølgende udstykning i villagrunde er der fortalt udførligt i Lyngbybogen i 1984 og i 1990.

EFTER UDSTYKNINGEN I 1900

Da Sorgenfrigaards jorde i 1900 blev udstykket, blev der samtidig tinglyst en deklaration, hvorved grundene blev pålagt en række servitutter. Formålet var både at sikre, at området forblev et villakvarter, og at grundejerne fik indflydelse på kvarterets udvikling og udformning.

I de første år var der kun få udstykninger. Men efterhånden blev det nødvendigt at udvide deklarationen i takt med udviklingen. I 1919 blev det således pligtigt for alle nye grundejere af parceller, udstykket af matr. 5a eller 41a, at være medlem af en kommende grundejerforening.

Og i 1931 blev Sorgenfrigaards Grundejerforening stiftet. Foreningen fik  i 1945 overdraget påtaleretten for servitutternes overholdelse. Påtaleretten betød, at grundejerforeningen altid skulle godkende planer for udstykninger, opførelse af nye bygninger samt om- og tilbygninger. Lyngby-Taarbæk kommune behandlede således ikke byggesager før grundejerforeningen havde taget stilling til – og godkendt et givet projekt.

En byggetilladelse fra kommunen var derfor ikke tilstrækkelig. Det blev aftalt med Lyngby-Taarbæk Kommune, at en byggesag først kunne behandles af kommunen, når grundejerforeningen havde taget stilling til – og godkendt et givet projekt.

Efter vedtagelsen (september 2022) af Lokalplan 241 For Sorgenfrigaards Villakvarter er servitutterne fra deklarationen af 11. Juli 1900 blevet aflyst og erstattet af nye paragraffer i lokalplanen.

Link til Lyngby Taarbæk Historisk-topografisk Selskab