Grundejerforeningen modtager information fra Lyngby Stadion vedrørende aktiviteter og tiltag, som Stadion gerne vil oplyse nærområdet om. Her på siden samles denne type henvendelser Grundejerforeningen har modtaget.
______________________________________________________________
Information om Stadion-projektet – træer i Badeparken:
I den godkendte lokalplan 307 for Lyngby Stadion er der indeholdt en beplantningsplan om træer i Badeparken, herunder enkelte træer, der om nødvendigt skal fjernes, erstatningstræer der skal plantes, samt 5 træer, som potentielt er levested for flagermus.
Siden lokalplanens vedtagelse er der lavet en omfattende flagermus-rapport, med lytteundersøgelser etc., hvor de 5 potentielle flagermus-træer bliver bekræftet, samt ét yderligere træ – altså 6 træer i alt. – Ingen af disse træer fjernes.
For at kunne gennemføre stadionprojektet, som skitseret i Lokalplanen, bliver det dog nødvendigt at fjerne 3-4 større træer, samt 1 mindre træ i Badeparkens yderkant. Dette arbejde gennemføres i uge 44. Erstatningstræer – 2 træer for hvert træ der fjernes – plantes senere.
______________________________________________________________
Jeg vil informere jer om, at der den 8. juni afholdes fodboldstævne på kunststofbanerne i Lyngby Idrætsby. Under stævnet vil der være en speaker til at annoncere kampene, og der vil blive spillet dæmpet musik for at skabe en god stemning.
Vi håber selvfølgelig på en dejlig solskinsdag, så alle kan nyde en festlig dag sammen, i sports tegn. Der vil være begrænset støjniveauet og vi takker på forhånd for jeres forståelse og tålmodighed denne dag.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, er I altid velkomne til at kontakte personalet i Lyngby Idrætsby.
På vegne af
Halinspektør Janne Holme
______________________________________________________________
LTU – Ungdomsskolen, forældrenetværket og SSP har arrangeret Open Friday i Lyngby Idrætsby Fredag den 16. maj 2025 fra kl.17:00-23:00.
De kan vælge mellem forskellige aktiviteter: Baseball, Bueskydning, Kegler, Squash, atletik, Padeltennis, Beachhåndbold, Svømning, Udspring, Nailart, Yoga, Futsal, Panna, Jiu-Jitsu(selvforsvar), Escaperoom, Dans, , Basket Race, Mega dart, Bowcombat, Human Football – eller hvad de har lyst til at gå i gang med i hallerne…
Der vil også være aktiviteter i Badeparken.
______________________________________________________________
Der vil i weekenden den 12. og 13. april 2025 blive afviklet et 24-timers cancer-løb på atletikstadion i Lyngby Idrætsby. Indsamlingen, som er med til at skabe håb, og som gør en stor forskel, doneres på baggrund af antal runder.
Der vil derfor være musik på atletikbanen i tidsrummet:
Lørdag den 12. april kl. 14:00-22:00
Søndag den 13. april kl. 06:00-14:00
Derfor vil lyset ligeledes være tændt i hele den mørke perioden.
På vegne af halinspektør Janne Holme
__________________________________________________________
På fredag den 21/2-25 overtager Lyngby Boldklub officielt Lyngby Stadion.
I den forbindelse vil der blive afholdt forskellige festlige events i forbindelse med klubbens aftenkamp i Super Ligaen, bl.a. et kort fyrværkeri ca. kl. 18:50
______________________________________________________________
Tirsdag den 11. februar 2025 vil der i tidsrummet kl. 17 – 21 blive foretaget lysmålinger på opvisningsbanen – Lyngby Stadion.
Vi beklager de gener det vil medføre.