Aktiviteter
Det er Sorgenfrigårds Grundejerforenings ønske, at kvarteret skal være attraktivt for alle generationer. Vi vil derfor gerne motivere til lokale aktiviteter og skabelsen af netværk. Derfor har grundejerforeningen gennem årene taget initiativ til og støttet en række forskellige arrangementer, der ofte er blevet afholdt i eller omkring Fuglevad Vandmølle. Blandt aktiviteterne kan nævnes:
- Årlig Fastelavnsfest med tøndeslagning
- Høstfest med lege, underholdning og hyggeligt samvær for alle generationer
- Åbent hus med forskellige emner
- Politikerhøringer som optakt til kommunalvalg.
I efteråret 2006 fejrede Sorgenfrigaards Grundejerforening sit 75-års jubilæum. Foreningen arrangerede en kæmpefest, hvor alle generationer var tilgodesét med aktiviteter: Hoppeborg, skattejagt og tryllekunster for de mindste. Heavy Metal livemusik for ungdommen. Whiskysmagning for de voksne. Gourmetgrillmad og levende pop og jazz livemusik for alle. Fantastisk stemning. 350 deltagere. Og mere end hver tredje parcel repræsenteret.